VEDTÆGTER
§1. Navn, Hjemsted og Formål
a. Navn
Boldklubben STEFAN (fodbold) Stiftet oktober 1945
b. Hjemsted
Københavns Kommune
c. Formål
Boldklubbens formål er at opøve medlemmerne i fodbold og derigennem at styrke kammeratskabet.
§ 2. Medlemsforhold
a. Optagelse
Enhver kan blive aktivt medlem, for så vidt vedkommendes forhold til andre idrætsforeninger ikke er til hinder herfor.
Som medlemmer regnes alle aktive frivillige betalende medlemmer, samt medlemmer der af anden årsag har fået tilkendt kontingentrabat.
Ved indmeldelsen betales et indskud, efter de af bestyrelsen vedtagne regler og fastsatte beløb.
b. Regulativ
Ethvert medlem er pligtig til at rette sig efter de bestemmelser som bestyrelsen fastsætter, til ordenens overholdelse både på spillepladsen og på klubbens område.
Overtrædelse heraf kan medføre midlertidig udelukkelse fra deltagelse i træning og kampe, eventuelt fra hele klubbens område, i grove tilfælde eksklusion af klubben.
Medlemmer, der indadtil eller udadtil skader Boldklubben Stefans renommé og interesser vil også kunne ekskluderes.
Det er kun bestyrelsen, der kan foretage eksklusioner.
Hvis der er mere end 3 måneder til førstkommende ordinære generalforsamling, kan enhver eksklusion indankes for en ekstraordinær generalforsamling (hvor den ekskluderede har tale- og stemmeret) men ikke for nogen civil domstol.
c. Kontingent generelt
Kontingentets størrelse og betalingsform fastsættes af bestyrelsen.
Kontingentet betales forud og forfalder til betaling, inden for de første 10 dage af den periode det dækker.
Medlemskabet annulleres med virkning for Boldklubben Stefan ved restance ud over 6 måneder fra forfaldsdagen, uden at det pågældende medlem af denne grund er frigjort for sin kontingentforpligtelse. Vedkommende skal dog underrettes først. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette af bestyrelsen.
Ved langvarig sygdom, bortrejse, militærtjeneste, uddannelse eller andre særlige forhold, kan bestyrelsen bevilge kontingentnedsættelse eller -fritagelse.
e. Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren eller ungdomsformanden.
Forfaldent og betalt kontingent kan ved udmeldelse ikke tilbagebetales.
§ 3. Ledelse
a. Bestyrelser
Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens højeste myndighed, der varetager foreningens interesser og skal godkende alle interne beslutninger, herunder ansættelse af trænere og valg af ledere. Bestyrelsen er ansvarlig overfor den årlige generalforsamling.
Bestyrelsen har følgende sammensætning: Formand, næstformand, kasserer, ungdomsformand samt max 3 øvrige medlemmer.
Bestyrelsen er om nødvendigt bemyndiget til at optage lån til foreningens drift og anlæg.
Formanden og kassereren er sammen tegningsberettiget i økonomiske anliggender. Bestyrelsen kan udstede en fuldmagt til kassereren, der gælder i dennes valgperiode, så kassereren kan disponere alene angående den daglige drift.
§ 4. Generalforsamlinger
a. Afholdelse
Generalforsamlingen afholdes hvert år i april måned og er Boldklubben Stefans øverste myndighed.
b. Indkaldelse
Alle generalforsamlinger skal indkaldes skriftligt med angivelse af dagsorden pr. brev eller elektronisk, med mindst 14 dages varsel.
c. Beslutningsdygtighed
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Vedtagelse af forslag om vedtægtsændringer forudsætter 2/3 majoritet på foreningens generalforsamling.
d. Foreningens opløsning
Foreningens opløsning kan finde sted på en dertil lovligt indvarslet generalforsamling, og da kun når 4/5 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.
Den kontante pengebeholdning samt foreningens øvrige ejendele skal anvendes efter generalforsamlingens beslutning, til idrætslige eller andet almennyttigt formål.
Denne paragraf kan ikke omstødes eller ændres på nogen generalforsamling eller andet møde.
Den til enhver tid værende bestyrelse er ansvarlig for, at denne paragraf overholdes.
e. Stemmeret
Alle medlemmer, der er fyldt 16 år, har stemmeret på generalforsamlingen.
Stemmeret forudsætter en måneds medlemskab, og at forfaldent kontingent er betalt.
Stemmeretten kan udøves ved fuldmagt til et andet medlem af foreningen.
Valgbarhed forudsætter personlig myndighedsalder.
Fraværende medlemmer er kun valgbare, hvis de forinden til bestyrelsen har afgivet skriftlig erklæring om, at de er villige til at modtage valg.
Afstemninger skal foregå skriftligt, hvis blot et medlem forlanger det.
f. Dagsorden
Følgende dagsorden er obligatorisk på alle ordinære generalforsamlinger.
-
-
-
- Valg af dirigent
- Formanden aflægger beretning
- Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse
- Indkomne forslag behandles
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor
- Eventuelt (hvorunder intet kan vedtages)
-
-
Ad punkt 4:
Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 7 dage forinden pågældende generalforsamlings afholdelse.
Sådanne forslag skal af formanden skriftligt pr. brev eller elektronisk forelægges til medlemmernes orientering før generalforsamlingens afholdelse.
Ad punkt 5:
Formand og kasserer vælges for en toårig periode. Formanden vælges i ulige år og kassereren i li ge år. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år.
g. Ekstraordinære generalforsamlinger
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 8 dages varsel med angivelse af endelig dagsorden, til afholdelse senest 30 dage efter begæring herom, hvilket kan være:
-
-
-
-
- Bestyrelsens beslutning
- Mindst 20 % af de stemmeberettigede medlemmer kræver det med angivelse af forslag til beslutning
- På forlangende af et ekskluderet medlem
-
-
-
§ 5. Administration
a. Bestyrelsen
Formanden har den daglige ledelse af foreningen. Han/hun indkalder og leder bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesmøde afholdes efter behov, dog mindst 4 gange årligt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed ved afstemninger er formandens stemme afgørende (i hans/hendes fravær næstformandens).
Der skal tages referat af bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen er forpligtet til at føre medlemsprotokol med angivelse af hvert medlems navn, adresse, telefonnummer, fødselsår og -dag.
§ 6. Regnskab og revision
a. Regnskabsår
Boldklubben Stefans regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
b. Generelt
Kassereren er forpligtet til at føre nøjagtigt og ordentligt regnskab over foreningens indtægter og udgifter, herunder at sørge for rettidig opkrævning af kontingent og betaling af regninger.
Kassereren skal halvårligt redegøre for bevægelserne i foreningens økonomi.
På den ordinær generalforsamling skal kasseren fremlægge, et af kassereren og foreningsvalgt revisor (internt eller eksternt), underskrevet årsregnskab.
Regnskabet skal være tilgængelig for medlemmerne senest 3 dage før generalforsamlingen.
Foreningen skal være kautionsforsikret med hensyn til kassereren.
c. Kassereren
Kassereren gennemgår med den foreningsvalgt revisor (internt eller eksternt), udvalgte poster og bilag samt medlemsprotokol senest 14 dage inden generalforsamlingen.
§7. Klubhuset
Klubhuset beliggende på Folevadsvej 3, 2400 København NV ejes af Boldklubben Stefan.
Disse vedtægter er ajourført efter nedlæggelse af Hovedforeningen STEFAN, og godkendt på Boldklubben Stefans generalforsamling den 28. april 2020.