Stefan spillede uafgjort på Amager

Boldklubben Hekla – Boldklubben Stefan, 1-1 (Morten Grubbe, ’54)

Lørdag eftermiddag spillede Boldklubben Stefan uafgjort med Boldklubben Hekla på Hekla Park på Artellerivej i, hvad der må kategoriseres som en noget rodet affære.

Boldklubben Stefan forsøgte igennem første halvleg at spille det velkendte tålmodige spil, men overgangen fra kunstgræs til en knoldet græsbane på Hekla Park var til at mærke. Efter 45 minutter med god fight fra begge hold var stillingen dog 0-0 ved pausen. Begge hold kunne dog ærgre sig over, at et par store chancer blev misbrugt i en ellers rodet første halvleg.

BK Stefan foretog to udskiftninger i halvlegen: debutant Mikkel Jensen erstattede Kristian Hagemann Jensen på højre kanten og Rasmus Jensen gik ind i stedet for Christopher Carlsen. Drengene fra Stefan startede anden halvleg godt og Marco Laursen fik tilkæmpet sig to frispark som resulterede i to gule kort til traditionsklubben fra Amager.

Spillet lå i første halvdel af anden halveg på Heklas banehalvdel og et kvarter inde kapitaliserede Stefan på overtaget, da Morten Grubbe fik sat en tå på en ripost fra den ellers rutinerede og velspillende keeper mellem Heklas stænger, og så stod der 1-0.

I det 75 minut måtte Stefan dog sande, at det blot blev til ét point lørdag eftermiddag. Banens beskaffenhed resulterede i en uheldig clearing, der desværre for de rødklædte Nordvestdrenge havnede i eget net, og så sluttede kampen 1-1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *