Sæsonstarten er over os!

Lørdag eftermiddag går det løs igen for Boldklubben Stefan, når de rødklædte tager imod CBS Sport på hjemmebanen på Folevadsvej. Martin Kannegaards tropper har haft en kort, men effektiv opstart, og truppen er stort set fri for skader forud for kampen.

Den eneste mangelvare er målmænd, da klubbens normale førstekeeper og assistenttræner Peter Timm stadig døjer med en skade i skulderen. Den nytilkomne målmand Jonathan Schmidt Larsen har på uheldigvis skadet sin ene hånd, og har endnu ikke trænet med truppen. Derfor kan det ende med, at træner Martin Kannegaard må tage plads mellem stængerne.

I sidste sæson blev det til 4 point mod CBS Sport, hvor de blåklædte business-drenge fik kærligheden at føle i Mosen, da de blev kørt over med 5-1. Til gengæld var det omvendte opgør en medvirkende faktor til, at BK Stefan missede oprykningen da en kollektiv off-day resulterede i et 3-3-resultat efter en 0-3-føring ved halvleg.

Kantprofilen Morten Grubbe er da også opmærksom på, at BK Stefan skal revanchere sig selv lørdag eftermiddag. Over for LigaBold udtalte han følgende:

“Vi vil gøre alt for at åbne sæsonen med en hjemmebanesejr og løsner ikke snørebåndene, selvom vi skulle være foran 3-0 i pausen!”

1966312_10152723087175450_6040937201170510400_o

Kampen fløjtes igang kl. 15 på Folevadsvej, og klubben håber at se så mange som muligt på lægterne. Som altid er der åbent i cafeen, hvor der serveres en kold Wiibroe og en varm pølse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *