FC Sydhavnen – BK Stefan

Lørdag formiddag fortsatte BK Stefan den fremragende form på resultatfronten med en arbejdssejr over FC Sydhavnen på kunstbanen i Valby.

 

Skader og afbud gjorde, at det var et noget anderledes Stefanhold, der stillede op til kampen end i de første kampe. Og fra starten af kampen blev det tydeligt, at der skulle arbejdes hårdt, hvis der skulle et resultat med hjem fra Valby.

FC Sydhavnen sad på spillet, og pressede flere gange de rødklædte BK Stefan spillere i bund. Således kom FC Sydhavnen også foran hele to gange i løbet af kampen. Først førte FC Sydhavnen 1-0, dernæst 2-1, men det skulle vise sig, at BK Stefan trak det længste strå med en 2-3 sejr.

 

Med 10 minutter tilbage af kampen tog Felix Andersen nemlig sagen i egen hånd på kanten af feltet og med en følt afslutning afgjorde midtbanemanden sagerne til BK Stefans fordel.

 

BK Stefan er dermed stadig med i toppen af Serie 2. Der er 3 point op til Sunred Beach på førstepladsen, men drengene fra Solrød har dog spillet en kamp mere end Stefan, så indbringer den udsatte kamp 3 point, er Stefan at finde på en delt 1. plads. En sådan sæsonstart for BK Stefan skal man langt tilbage i arkiverne for at hive frem og vi må sandelig håbe at drengene kan fortsætte dette flotte spil.

23042014 144

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *