FC Culpa sendt hjem med en sæk

Boldklubben Stefan – FC Culpa, 6-1 (Målscorere: Marco Bogh Laursen, René Sichel Pedersen (2), Esben Thyge Olsen, Jens Roy Simonsen, Christopher Carlsen).

FC Culpa fik ikke et ben til jorden lørdag eftermiddag i Utterslev Mose, hvor Boldklubben Stefan uden problemer kom ud af sin resultatmæssige krise med en storsejr. René Sichel Pedersen fejrede sin 30-års fødselsdag med to scoringer.

Det var et veloplagt Stefan-mandskab, der tog imod FC Culpa i det kolde sommervejr lørdag eftermiddag. Og bortset fra en periode på 10 minutter i første halvleg, så var der aldrig nogen tvivl om udfaldet af kampen.

Kampen var knap fløjtet igang før Stefan havde scoret sit første mål. Efter et flot oplæg fra Esben Thyge Olsen placerede Marco B. Laursen bolden i venstre målhjørne med højre yderside, og så stod der 1-0.

Til dagens kedelige nyheder: Og dermed også de 10 minutters forskrækkelse for Boldklubben Stefan på en dag, hvor alt ellers klappede. Den ellers så bundsolide centrale forsvarsspiller David Lyngh måtte efter 20 minutters spil lade sig udskifte med den skade i baglåret, der har holdt forsvarsspilleren ude i tre uger efterhånden. Og der var knap spillet frem minutter før Culpa havde udlignet.

En bold blev slået bag forsvarskæden i venstre side, og en bold skråt bag ud i feltet blev sikkert sat ind til 1-1. Og mere kedeligt nyt: Davids afløser i det centrale forsvar Kristian Hagemann Jensen, oplevede for gud ved, hvilken gang en alvor knæskade. Hagemann kæmpede for en løs bold, da en modstander landede uheldigt med hele sin vægt ned over Hagemanns i forvejen dårlige knæ, og så måtte der tilkaldes en ambulance. Knæskalden var røget ud og ind af led.

Inden da var Stefan dog lykkedes med at få vendt tingene, da en flot spillende Marco Laursen kæmpede sig først til bolden på baglinjen i Culpas felt. Med en aflevering skråt bagud fandt han René Sichel Pedersen, der med lethed satte bolden ind til Stefan-føring. Sichel Pedersen kunne i denne uge fejre sin 30-års fødselsdag, og hvilken gave at give sig selv.

Inden halvlegsteen cementerede Stefan dog sejren på flotteste vis. Kampens spiller Esben Thyge Olsen tog sagen i egen hånd og bragede bolden ind til 3-1 et godt stykke uden for feltet.

Esben Thyge Olsen
Esben Thyge Olsen scorede et flot mål og blev kampens spiller.

 

Anden halvleg blev et stort stormløb mod Culpas mål, og sejren kunne nemt have været blevet noget større end slutcifrende 6-1. Stefan var her, der og alle vegne, og der blev virkelig arbejdet for hinanden på en dag, hvor der ikke blev sat én fod forkert.

Inden kampen var slut havde både anfører Jens Roy Simonsen og Christopher Carlsen fået scoret, mens René Sichel Pedersen også fik sat en ekstra pind ind.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *