1. senior fik dårlig start på sæsonen

Valby BK – Boldklubben Stefan: 3-1. Målscorere: Jens Roy Simonsen (’40)

Alt gik galt på en kold forårsdag i Valby for Boldklubben Stefan, og det klare nederlag til Valby BK betyder at flere af konkurrenterne kan overhale de rødklædte fra Nordvest i kampen om oprykning.

Det eneste lyspunkt for klubbens 1. senior var det flotte lob anfører Jens Roy Simonsen præsterede mod slutningen af første halvleg til stillingen 1-1. Derudover var der ikke meget positivt at berette om på en dag, hvor Boldklubben Stefan simpelthen ikke kunne ramme det rette spændingsniveau. Og så kan Martin Kannegaards tropper tabe til alle hold i Serie 2.

Valby BK spillede en klog kamp og udnyttede effektivt de blundere som Boldklubben Stefan tillod sig at tage. Og Valbys tre mål var vel i virkeligheden mere et resultat af en ukoncentreret indsats hos de rødklædte end godt spil. Men kredit skal der gives til Valby for at lukrere på situationen og snuppe alle tre point. Det var omend meget fortjent.

Nederlaget på 3-1 betyder, at Stefan tabte et alvorligt skridt i kampen om oprykning. Til gengæld får Stefan chance for at tage revanche allerede mandag, hvor Stefan møder CBS Sport på Frederiksberg Idrætspark klokken 9.30.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *